|
Employer branding
Medarbejderne udgør i stigende grad den
vigtigste ressource i organisationen. De har en viden, som er
meget vigtig for organisationen og ofte er svær at erstatte
eller overføre. Derfor er mange organisationers arbejde og
konkurrencedygtighed direkte afhængig af, om de kan tiltrække
kvalificerede medarbejdere – og fastholde de nuværende. Set i
lyset af den historisk lave arbejdsløshed er det en udfordring,
som mange organisationer står overfor.
Målet med employer branding er at skabe en arbejdsplads, som
medarbejderne værdsætter, og som er i stand til at tiltrække nye
medarbejdere. Kort sagt, består udfordringen og muligheden i at
tilføre arbejdspladsen en merværdi og loyalitetskabende effekt,
som svarer til den værdi mange mærkevarer i dag nyder godt af
blandt forbrugerne. For at opnå dette, må arbejdspladsen udgøre
en værdi for medarbejderne, som konkurrenterne ikke kan tilbyde.
Det er KK’s overbevisning, at den bedste metode til at opnå
dette, sker i dialog med medarbejderne. Således må employer
branding aldrig blive tomme floskler, som ikke stemmer overens
med medarbejdernes opfattelse af dagligdagen.
Inden for employer branding har vi stor erfaring med bl.a.
rådgivning, analyser af medarbejdernes syn på arbejdspladsen,
udvikling af skræddersyede kommunikationsplatforme og profil- og
formidlingsmaterialer.
For yderligere oplysninger, kontakt Ejnar
Schlesch-Jensen eller Pia Bodal, tlf.
33 93 44 22.
|