|
Skræddersyet medietræning
Hvis medietræning skal have effekt, er
det vigtigt, at den går så tæt på dagligdagen som muligt og
trækker alle virksomhedens ømme punkter frem. Dermed bliver
situationen så realistisk som muligt.
Derfor tilbyder vi ikke åbne medietræningskurser, men
udelukkende skræddersyede kurser til enkeltpersoner eller
grupper af personer inden for samme virksomhed. Disse kurser har
desuden langt mere vidtrækkende gevinster end blot at gøre
deltagerne bedre til mediehåndtering; virksomhedslederne bliver
også langt mere bevidste om, hvor deres organisationer er
sårbare og iværksætter ofte efter endt medietræning tiltag, der
skal reducere denne sårbarhed.
|